moden i 1950'erne
Skiftende modetendenser
Generelt prægedes 1950’ernes tøj og make-up af at være meget skiftende, så det er vanskeligt at tegne et præcist billede af, hvad der var populært. Christian Dior, der havde vist sit værd i slutningen af 1940’erne, var fortsat trendsættende i årtiet, og de andre modeskabere fulgte ham.
Masser af farver til kvinder, grå til mændene
Efter krigens år med mangelvarer opstod ønsket om ’at være kvinde’ igen. Timeglasfiguren blev igen kropsidealet, og korsettet vendte i en eller anden form tilbage. Chiffontørklæder og bælter blev en del af tidens tilbehør. Der kom masser af farve på tøjet, og makeuppen slog stærkt igennem igen.
Herremoden var inspireret af det nye amerikanske og masseproducerede. De voksne mænd ville gerne passe ind sammen med alle andre, og derfor var farverne var konservative og grå.
Ungdomsmode, jeans og plastik
En teenagekultur, som den i 1920’erne, voksede frem med stilikoner som Marlon Brando, James Dean Juliette Greco, Audrey Hepburn, Elvis Presley, Brigitte Bardot og Marilyn Monroe. Fra dem kom et mere rocket, ungdommeligt og ofte amerikansk inspireret look, som især de unge var vilde med. Jeans begyndte at blive populære, men pigernes bukser skulle stadig have lukning i siden. Tøj, sko og tasker lavet af plastik blev et billigere alternativ til det dyrere skindtøj.