Søg
Close this search box.

h for haute couture

Det ypperste  inden for dansk haute couture

30.09.2006 – 15.04.2007

Holger Blom var mesteren der kreerede de elegante kreationer til mange af de danske teaterdivaer, såsom Bodil Kjær og Helle Virkner. Erik Mortensen, der opnåede stjernestatus som chef for Balmain huset i Paris, var nok hans mest kendte elev. Jørgen Bender var ligeledes elev af Holger Blom, og kendt for de royale brudekjoler til bl.a. Kronprinsesse Margrethe, Prinsesse Benedikte og Prinsess Alexandra. Alle tre modeskabere var i de 20 århundrede såvel som i dag synonym med det ypperste indenfor dansk haute couture, og skabte fantastiske kreationer nationalt såvel som internationalt.

Samtidig producerede de alle tre eventyrlige kostumer til de allerstørste skuespillerinder på landets teatre. Holger Blom, Erik Mortensen og Jørgen Bender mestrede alle de tre genre: Kostumer til teatret, kreationer til private kunder og ikke mindst ægte fransk haute couture – kunst i Paris.

Tidens Samling er så heldige, at kunne præsentere et bredt udsnit af interessante kreationer såvel som teaterkostumer fra de tre herres hånd. Alt dette vil samlingen vise under særudstillingen H for Haute Couture fra den 30. september 2006 til den 15. april 2007.

Udstillingen er skabt af Hanne Gretlund, leder af Kostumeafdelingen ved Odense Teater i tæt samarbejde med Tidens Samlings leder Cæcilie Ning Hage og Elisabeth Bjerregaard ligeledes fra Tidens Samling. Udstillingen er støttet af Kultursekretariatet, Odense Kommune. Kostumer er venligst udlånt fra Det Kongelige Teater, Det Danske Teater, Odense Teater og Kunstindustrimuseet.