Menu Luk

JULESTEMNING PÅ MUSEET 2015

FRUERNE I STUERNE

Frem til torsdag den 17. december 2015 er de hyggelige stuer på Tidens Samling pyntet op til jul.

Kom tæt på barndommens jul med hjemmegjort julepynt og nisser i stuerne. Oplev hvordan oldemor pyntede op til jul og se, hvor bedstemor hængte sine kravlenisser.

Juletræet med sin pynt – af hjerter flettet i glittet papir, guirlander, stjerner og engle. Julens pynt blev primært til ved køkkenbordet i de danske hjem og gaverne var få.

Det fine julepynt, fra Tidens Samlings store lager, pryder stuerne ifølge de gamle traditioner. I 1950’er stuen på hjemmets stolthed, fjernsynet, kælker små nisser ned af den hvide kælkebakke. Naturligvis er nisserne lavet af den velkendte, røde piberenser og kælkebakken af pladevat.

Det er alle sanser, der kommer i brug. Duften af gran og appelsiner med nelliker breder sig i de gamle stuer. Her kan også smages på vaniljekranse, pebernødder og brunkager.

Kom i julestemning. Tag hele familien med og fortæl om den jul, du husker allerbedst.

 

Julepynt, julestuer, jul i det 20. århundrede, julepynt fra 1930'erne

Tidens Samling anvender cookies til at huske dine præferencer og generere statistik over brugen af hjemmesiden. Ved at trykke GODKEND accepterer du vores brug af cookies.