Menu Luk

FYRAFTENSARRANGEMENTER 2012

23. februar – 26. marts 2012.

Foredrag af fire markante personer, hvor de fortæller om deres oplevelse af  tiden omkring 1960.

Mød:

  • Kresten Drejergaard, torsdag den 23. februar 2012 kl. 16
  • Karen Nøhr, onsdag den 7. marts 2012 kl. 16
  • Torben Iversen, torsdag den 15. marts 2012 kl. 16
  • Anker Boye, mandag den 26. marts 2012 kl. 16

Foredragsholderne har ladet sig   inspirere af særudstillingen ”MAD ABOUT FASION” og museets stuer fra 1950 – 60’erne.

Billetterne sælges efter først til mølle-princippet. Ring og reserver plads på tlf: 6591 1942.

Varighed ca. 1½ time. Pris pr. arrangement kr. 40,- / støtteforeningsmedlemmer pris kr. 25,-.

Kresten Drejergaard – født 1944
er præstesøn, født og opvokset I Nordjylland, teolog fra Århus Universitet 1970. Flyttede til Vestfyn 1974, hvor han var sognepræst, indtil han i 1995 blev indsat som biskop over Fyns Stift. Bor i Bispegården i Klaregade. Kresten Drejergaard er en mand med markante holdninger. Han deltager gerne i den offentlige debat og har skrevet flere bøger. Fritiden bruger biskoppen bl.a. på rejser og ”Skovshøjrups   og omegns jazzband”, hvor han spiller kontrabas. Torsdag den 23. februar kl. 16.

Karen Nøhr – født 1933
og opvokset i Odense, er tidligere amts-borgmester på Fyn. Hun har været aktiv politiker siden 1973. Karen Nøhr har gennem årene siddet i et væld af bestyrelser og repræsentationer. Hun sidder fortsat i bl.a. bestyrelsen for Det     Grønlandske Hus og i præsidiet for et kommende Nordatlantiske Hus på havnen i Odense. Karen Nøhr vil fortælle om sin barndom og ungdom i Odense i 1930’erne og 40’erne. Bl.a. om sine erindringer under 2. Verdenskrig med en far, der var med i modstandsbevægelsen. Onsdag den 7. marts kl. 16.

Torben Iversen – født 1951
er også fynbo, vokset op i Nyborg. Vi kender ham som initiativtager til H.C. Andersen Garden og som leder af teaterskolen Den Flyvende Kuffert. Men fra fynbo har han svunget sig ud til verdensborger. Han tager H.C. Andersen med ud i verden og gør Fyn og den store digter kendt, hvor han og hans unge skuespillere kommer frem. Også  Torben Iversen er tildelt hæderstitlen Årets Fynbo, i 2004. Torben er en rigtig entertainer, og vi kan glæde os til en munter time i hans gode selskab. Torsdag den 15. marts 2012 kl. 16.

Anker Boye – født 1950
er en rigtig odenseaner, gik på Korsløkkeskolen og blev efterfølgende uddannet som maler. Han gjorde karriere indenfor fagbevægelsen og blev i 1994 borgmester i Odense valgt af  socialdemokraterne. Ved valget 2005 tabte han valget til Jan Boye og måtte 1. januar flytte ind på Slottet som rådmand for By – og Kulturforvaltningen. Anker genvandt borgmesterposten ved sidste valg og kunne fra 1. januar 2010 igen flytte ind på Rådhuset. Anker Boye er medlem af et utal af bestyrelser bl.a. næstformand i KL. Fritidsinteresser: blandt andet golf. Mandag den 26. marts 2012 kl. 16.

Tidens Samling anvender cookies til at huske dine præferencer og generere statistik over brugen af hjemmesiden. Ved at trykke GODKEND accepterer du vores brug af cookies.