Menu Luk

Orange svampemaling på væggene, oppustelige plastikstole, buffalosko, lavalampe, tamagotchi og discman med anti-shock effect…

Tidens Samlings permanente stuer viser danskernes hverdag i det 20. århundredes årtier op til 1980’erne, og i år er tiden kommet til at begynde at forberede at 1990’erne også får en plads på museet.

I år har museet 25 års jubilæum, og det markerer vi bl.a. ved at samle inspiration og gode råd til, hvad danskerne synes er typisk for 90’erne og hvad de husker bedst. Tidens Samling efterspørger med andre ord selve stemningen fra 90’erne. Vi har derfor brug for hjælp til, at finde ud af, hvilke genstande det er vigtigt vi indsamler for at sikre danskernes nære historie.

Tidens Samlings jubilæumsår bliver derfor også et år, hvor vi indsamler relevante effekter fra 1990’erne – inden det alt sammen bliver smidt ud – for på sigt at have mulighed for at fuldende vores samling af stuer fra det 20. århundrede. Vi håber derfor at danskerne vil bidrage med både deres idéer og genstande fra 1990’erne. Send os en mail på ts@tidenssamling.dk med vedhæftede billeder og beskrivelse af den pågældende genstand, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Tidens Samling anvender cookies til at huske dine præferencer og generere statistik over brugen af hjemmesiden. Ved at trykke GODKEND accepterer du vores brug af cookies.