Menu Luk

I år har Tidens Samling glæden af at præsentere 1990’erne som en del af den permanente udstilling. Det har været et langvarigt ønske på museet at fuldende det 20. århundrede, og fra museets åbning i 2018 er ønsket gået i opfyldelse.

Orange svampemaling, stofmix af vilde mønstre og det massive fjernsyn som alter midt i rummet er nogle af de boligtendenser fra 90’erne, der er blevet plads til i den nye stue. 1990’erne er tilpas på afstand til at man kan se, hvad der er historie og hvad der er genkendeligt fra perioden” siger museumsdirektør Cæcilie Ning Hage.

De boligtendenser og genstande, der udgør 1990’er-stuen har Tidens Samling fået masser af hjælp til at udvælge af danskerne selv. Det vil vi gerne sige jer mange tak for.

Da vi i medierne i starten af 2017 bad om både danskernes idéer, anekdoter og effekter fra 1990’erne, fik vi overvældende mange henvendelse. Med denne hjælp har det været muligt for os at skabe en stue som spejler flest mulige danskeres nære historie.

Vi glæder os meget til at vise jer den nye opholdsstue fra 1990’erne, og håber at den på samme måde som museets øvrige stuer vil lade jer tage på en tidsrejse gennem jeres egen nære historie og vække minder fra tiden.

 

1990’er-stuen er støttet af MFK’s Almene Fond samt en anonym giver.

Tidens Samling anvender cookies til at huske dine præferencer og generere statistik over brugen af hjemmesiden. Ved at trykke GODKEND accepterer du vores brug af cookies.